Hvem er vi

På vores top moderne, altid rene og velholdte værksted møder du Thomas

Thomas:

Jeg selv har også en opvækst i Bording bag mig, hvor jeg gik på Bording skole til 6. klasse. Herefter flyttede jeg med min mor til Ikast, hvor jeg startede på Hyldgårdskolen.

Det var en praktikplads i 8. klasse hos Toyota i Ikast, der for alvor startede min karriere indenfor bilbrancen. Efter praktikken fik jeg job som fejedreng i 2 år og startede derefter i lære på Toyota.

Jeg blev udlært i 2008 og har siden da både arbejdet som sælger og afdelingsleder for klargøring i samme butik. Dette har givet mig et stort indblik i hele bilbranchen og det, at drive en forretning.

I 2010 tog jeg springet med at starte selvstændig op med bilsalg og reparationer af biler. Det er de sidste år gået slag i slag og er den dag i dag resultatet af Din Bilpartner/Bundgaards Biler i Bording.